Hvem er vi?

Vi er en forretning der specialiserer sig i løb, cykling, svømning og triathlon. Vi sætter en stor ære i at give dig den bedst mulige rådgivning når du kommer ind til os. Hos os er vi alle trænet/oplært i løbeanalyser og biomekanik, vi er alle sportsfolk og dyrker idræt på både elite- og motionistniveau.

Vi har igennem årene lavet langt over 50000 stilanalyser, hvilket giver en meget stor viden indenfor dette område. Løbestilspersonalet består af idrætsfolk med stor viden og passion, indenfor biomekanik, forebyggelse og behandling af skader. Derfor kan du som NYBEGYNDER eller ELITELØBER altid være sikker på den højeste kvalitet.

Personalet har bl.a. eksamen/undervisning i biomekanik, eksamen som idrætstræner, og studerer fysioterapi. Personalets baggrund er stor og bred. F.eks. landsholdstriathlet, landshold cykelrytter, militær 5-kamp og 10-kamp, Ironman, Powerman, og DM medaljer indenfor alt fra Triathlon til orienteringsløb.

Derfor kan du hver dag nyde godt af top profesionelt personale, som står GRATIS til rådighed for dig som kunde i en af danmarks ældste og mest erfarne løbebutikker. Har siden 1986 studeret i løbestile kontra skader, undervist som løbetræner og i gymnastik med løberelaterede øvelser.

Vi startede med salg af løbestyr i 1990, og åbnede MULTI ATLETEN i 1993 på Dalumvej. 1½ år senere blev ejendommen, Fåborgvej 12 i Fruens Bøge købt, og er siden blevet udbygget 4 gange.

Så har du brug for:

  • Løbestilsanalyse
  • Løbebåndstest
  • Skadesrådgivning
  • Råd og vejledning til køb af løbesko og tøj
  • Vejledning i brug af energi og kosttilskud
  • Udmåling og vejledning i cykelkøb
  • Specialister i reperation af racere og mtb

Kig ind til os og få den helt rigtige vejledning. Du finder os HER (Google Maps åbner i ny fane)

I butikken Faaborgvej 12, Odense, kan du møde:

Niels Mogensen

Min baggrund er i løb, gymnastik og atletik siden 1975. Jeg er uddannet løbetræner og idrætslærer og har igennem årene opbygget en stor viden indenfor skader, forebyggelse og træning. Jeg har dyrket Tri siden 1989, tog min første Ironman tilbage i 1993 og har derudover også deltaget i flere Powerman’s m.m.

Jeg har lavet løbestilsanalyser siden 1990 og har fulgt udviklingen tæt igennem alle årene. I fritiden dyrker jeg løb, Orienteringsløb(DM Bronze), Tri (siden 1989), Duathlon, styrketræning, MTB (EU, Asien, USA), ski og sejlads. Mød mig i butikken eller skriv til: info@multiatleten.dk

Dennis Skouw

Siden 2015 har jeg arbejdet som fysioterapeut, udover mit job i Multiatleten. jeg har specialiseret mig inden for bl.a. løbeskader, neurologi og kroniske smerter. Jeg har en lang karriere i hæren, herunder Jægerkorpset.

I min fritid dyrker jeg mange former for sport, såsom løb, ultraløb, cross, tri, ski og klatring(world wide). Mød mig i butikken eller skriv til: fys@multiatleten.dk

Jens Trærup Nielsen

I 2003 blev jeg uddannet fysioterapeut, til daglig arbejder jeg på klinik. Jeg var tilknyttet OB´s superliga hold i 9 år og er specialiseret indenfor idrætsskader og forebyggelse af disse. I min fritid dyrker jeg løb, MTB, Cross Duathlon og Tri.

I butikken laver jeg screeninger, træningsprogrammer og afholder kurser i løbeoptimering, jeg kan også bestilles til kurser og events.

mød mig i butikken eller skriv til fys@multiatleten.dk

Chindy Lander Jørgensen

Jeg blev uddannet sportsmassør i 2020, har efterfølgende arbejdet som massør på klinik ved siden af mit faste job.

I min fritid dyrker jeg løb, landevejscykling og Ocr løb.

Lise Lotte Andersen

Udover at være uddannet læge eksamineret massør, har jeg har en baggrund som både håndbold spiller og løber. I dag dyrker jeg hovedsageligt Løb, Cross, MTB, Cross duathlon og ski.